Se alle fordelene ved at benytte cyklen som motionsredskab!
At cykle er en både sund og effektiv motionsform, som alle uanset alder og køn kan være en del af. Tager du cyklen på arbejde, kan du derfor spare turen ned i et motionscenter. Og så tyder det også på, at en halv times cykling er lige så effektivt som en halv times løb - dog med den fordel, at cykelturen skåner både knæ og ankler.
Nem hverdagsmotion
I en travl hverdag er det ikke altid lige nemt at finde tiden og overskuddet til at motionere. Og for mange fører det til dårlig samvittighed, stressende ture til motionscenteret og ineffektiv træning. Og det er ikke optimalt! For at få noget mere motion ind i din hverdag på en lettere og mere skånsom måde, kan det derfor være en god idé at finde cyklen frem. Den kan med fordel bruges som det foretrukne transportmiddel til arbejde, studie, indkøb osv. Det er både nemt, billigt og meget sundere end at hoppe ind i bilen.
Når du cykler, kan du desuden altid køre i det tempo, der passer dig, og du kan derfor bruge lige præcis den tid, du har behov for og lyst til.
Styrker musklerne
Når du cykler, inddrager du alle de større muskelgrupper i den nederste del af kroppen. Derfor bidrager selv den korte cykeltur til god konditionstræning. Det stiller krav til dit hjerte om at pumpe mere blod rundt i kroppen, hvorfor du bliver mere udholdende. Det betyder, at dit hjerte kommer til at yde mere, både når du arbejder, og når du er i hvile, og over tid vil det resultere i en lavere hvilepuls.
Når du cykler, arbejder du derfor med hele kroppen, og med regelmæssige ture vil du opleve en lang række gavnlige resultater. Som nogle få kan nævnes en bedre blodcirkulation, stærkere muskler, sundere kropsvægt og et styrket immunforsvar.
Skåner kroppen
Sammenlignet med andre former for motion topper cykling listen, når det omhandler træning af hjerte og kredsløb. Det betyder, at cykling nemt kan konkurrere med træningsformer som løb og svømning. Og samme gør sig gældende, når snakken falder på muskelstyrke og udholdenhed.
Cykling ligger dog i bunden, når det kommer til smidighed, og det skyldes selvfølgelig den meget ensformige kørestilling, kroppen udsættes for. Derfor skal du sørge for, at din cykel er indstillet og justeret efter din krop og dine behov for at mindske risikoen for ømhed. Du kan læse mere om, hvordan du justerer din cykel korrekt her.
Dog er cykling ikke nær så belastende for kroppen, som fx løb er. Det skyldes den jævne belastning, som cykling tilføre kroppen, uden at der sendes voldsomme stød op gennem den, som det er tilfældet, når hælen rammer et hårdt underlag under løb. Det betyder, at cykling minimerer slid på muskler og led, og det er derfor den ideelle motionsform, hvis du har problemer med fx overvægt eller dårlige knæ.
Forbedrer humøret
Og så må du bestemt heller ikke undervurdere cyklingens betydning for både din selvtillid og dit humør. For foruden de motions-, sundheds- og helbredsmæssige fordele bliver der også frigivet en lang række endorfiner, når du cykler. Det betyder, at du får meget mere energi og bliver gladere. Når kroppen har det godt, vil du nemlig også kunne føle det på psyken.
Når du cykler, får du desuden masser af frisk luft, og det er både med til at øge dit energiniveau og gøre din hjerne mere klar.
Din lokale forhandler står klar til at hjælpe
Har du brug for hjælp til at komme godt i gang med at motionere med cykling, og søger du yderligere råd til at få de bedste forudsætninger for en sund kørestil? Så er du velkommen til at besøge en af vores lokale forhandlere. Vi står altid klar med råd og vejledning.
Vi har butikker i hele landet, så hjælpen er aldrig langt væk. Du kan finde din lokale forhandler her.