Alt du skal vide om cykelholdere
Det er fantastisk om komme omkring på sin cykel, men nogle gange er det også rart med muligheden for at smide cyklen på bilen, så du kan komme lidt hurtigere frem. Det gælder især, når du skal på ferie med hele familiens tohjulede, hvor en cykelholder er en fantastisk mulighed for eksempelvis at arrangere en cykelferie langt væk fra de vante dagligdagsrammer.
Derfor er en cykelholder en god investering for alle, der båder ejer en bil og en cykel, og som har en cykelglad familie. Men hvad skal du egentlig tænke over, når du køber en cykelholder, og hvad er det rette valg for dig? Læs mere herunder.
3 typer af cykelholdere
Når du vil købe en cykelholder, skal du først og fremmest beslutte dig for, hvilken type du gerne vil have. Her kan du vælge mellem 3 forskellige typer, der monteres på 3 forskellige måder på bilen:
-
Cykelholder til anhængertrækket
-
Cykelholder til taget
-
Cykelholder til bagklappen
Hvad skal du vælge? Læs mere om de forskellige muligheder herunder.
Cykelholder til bilens anhængertræk
Den første og mest normale model er cykleholderen, der monteres på bilens anhængertræk. Denne cykleholder betragtes som den mest sikre løsning, da både cykler og cykelholder sidder godt fast på bilen under alle situationer.
Denne cykleholder er også nem at montere, og så kan den fås i flere forskellige versioner, så du kan vælge en cykleholder til enten 1, 2 eller 3 cykler.
Ulempen ved en cykleholder til anhængertrækket er, at du skal have et anhængertræk på din bil, hvilket ikke alle biler har. Dertil kan cyklerne ramme og beskadige bilen ved uheld, og så er disse cykleholdere også en forholdsvis dyr løsning.
Cykelholder til taget
Hvis du ikke har et anhængertræk på bilen, er du nødt til at tænke i andre baner. Her er en af dine muligheder at købe en cykelholder, som monteres på bilens tag. Fordelen ved denne type af cykleholdere er, at de er nemme at montere, mens du altid kan have cykelholderen siddende på taget, da den ikke fylder meget og ikke er i vejen, når den ikke er i brug.
Den type af cykleholder er også rigtig stabil, når du kører på vejen, men cyklerne dog kan nemt faldt ned i forbindelse med uheld. For nogle kan det desuden være ret besværligt at få cyklerne op på taget, mens du med denne type af cykleholder heller ikke får samme høje lasteevne, som du får med en cykelholder til anhængertrækket.
Cykelholder til bagklappen
Hvis du hverken har mulighed for at montere dine cykler på taget eller på et anhængertræk, kan du købe en cykelholder til bagklappen. Denne løsning kræver dog, at din bil har en god bagklap, men holderen kan alligevel monteres på rigtig mange forskellige biler.
Denne cykleholder er stabil under kørsel, og så er en fordel, at holderen er hævet over både nummerplade og lygter, hvor du slipper for at købe ekstra nummerplade og lygtebum, som du skal, når du bruger en cykleholder til anhængertrækket.
En cykleholder til bagklappen er dog ret besværlig at montere, hvilket især gælder den første gang. Desuden er det besværligt at tilgå bagagerummet, når cykelholdere er i brug.
Sikkerhed med en cykelholder på bilen
Når du har valgt en cykelholder, er det naturligvis også vigtigt, at du bruger den korrekt. Det er potentielt farligt at køre rundt med cykler bagpå eller på bilens tag, og derfor er det vigtigt, at du sørger for at være grundig og for at huske et par ting, når du montere din cykel på bilen.
Det kan du gøre på følgende måder:
-
Start med at kigge på anhængertrækkets kugle, hvis din cykelholder skal monteres her. Kuglen skal være fri for fedt, maling og andet skidt, der kan påvirke cykelholderens montering
-
Sørg for at tjekke, at cykelholderen sidder godt fast på bilen, samt at alle cykler sidder godt fast på holderen
-
Kontroller gerne cyklerne og holderen efter nogle kilometer for at se, om alt stadig sidder godt fast efter en rumletur på landevejen
-
Husk at tage alt baggage og udstyr af cyklen
-
Lad være med at dække cyklerne med presenning eller anden plastik, da det skaber en uhensigtsmæssig vindmodstand
-
Husk altid at overholde hastighedsgrænsen for din cykelholder
-
Sæt altid den tungeste cykel inderst mod bilen og husk generelt at montere alle cykler så tæt på bilen som muligt
-
Du må aldrig hænge mere vægt på cykelholderen, end den er beregnet til. Det samme gælder for kuglen på bilen, der typisk kan klare maksimalt 50-75 kg
-
Kør forsigtigt. En cykleholder med cykler ændrer bilens balance, og derved påvirkes køregenskaberne overraskende meget. Derfor er det en god idé at køre lidt langsommere og mere roligt, end du plejer
Hvis du sørger for at huske ovenstående, er du godt på vej til at montere dine cykler på en sikker måde på bilen, så du kan tage ud på selv lange køretur uden at bekymre dig.
Bruger bilen mere brændstof, når cyklerne er med?
Det korte svare på dette spørgsmål er ja. Når du monterer cykler bagpå bilen eller på bilens tag, ændrer du bilens aerodynamik, hvilket vil sige, at vindmodstanden på vejene øges. Vindmodstand her meget at sige for, hvor meget benzin du forbrænder på en strækning, og derfor skal du forvente at tanke lidt oftere, når du monterer cykler på bilen på den ene eller den anden måde.
Hvis du eksempelvis kører 100 km/t på motorvejen, skal du regner med, at din bil vil bruge omkring 20 % mere brændstof, når cyklerne er placeres på bagklappen. Hvis cyklerne placeres i en cykleholder på taget, skal du regne med et merforbrug på op mod 25 %.
Den mest brændstoføkonomisk løsning er at vælge en cykleholder til anhængertrækket, da du her kun skal regne med et merforbrug på 3-4 % ved 100 km/t.
I alle tilfælde skal du være opmærksom på, at merforbruget stiger ret markant, hvis du hæver hastigheden til eksempelvis 130 km/t. Her vil en cykelholder på bagklappen eksempelvis øge brændstofforbruget med mere end 40 %.