+80 butikker i Danmark +80 butikker i Danmark
Elcykel specialister Elcykel specialister
Gratis levering over 299,- Gratis levering over 299,-
100 % samlet ved levering 100 % samlet ved levering

Begår du også de her fejl? De største grunde til en rusten cykel

Begår du også de her fejl? De største grunde til en rusten cykel

Er rengøring og vedligeholdelse i samspil med din cykel ukendte ord for dig? Så begår du en stor fejl. En velholdt cykel kører bedre, har en forlænget levetid, og så ser den også bare pænere ud! Alligevel er der ikke mange, der ved, hvordan de vedligeholder deres cykel. Og det fører i mange tilfælde til rustne dele og en knirkende cykeltur.

 

Vedligehold af cyklens bremser

Det er vigtigt, at du jævnligt sikrer, at dine bremser fungerer - i sidste ende kan det være dem, der redder dig. Du finder derfor et stort udvalg af nye bremser og bremseudstyr her.

 

Har du en cykel med fælgbremse med bremseklodser, så er der behov for mere vedligeholdelse, end hvis du har en bremse, der sidder i navet. Uanset hvad bør du jævnligt rense din bremse evt. med Morgan Blue Bremse rens

 

Hovedreglen er at skifte gummibremseklodsen efter hver sæson - især efter en hård vintersæson, hvor der er blevet tæret meget på gummibelægningen. Og heldigvis er det nemt at gøre, men det kræver lidt tid at få dem indstillet. Hvis du efter udskiftningen oplever, at bremserne vibrerer, kan det skyldes, at de er skævt indstillet, sidder løst eller, at der er olie på fælgen.

 

Ligesom bremseklodserne skal bremsekablerne også efterses og måske udskiftes, da du risikerer, at de bliver løse ved brug. Og har du en fodbremse, skal du sørge for, at kæden ikke er for løs. Hvis det er tilfældet, vil den nemlig hoppe af, og så vil bremsen ikke virke.

 

Vedligehold af cyklens dæk og fælge

Ligesom dækkene på en bil skal du sørge for, at der er nok slidbane på dine cykeldæk, og at de ikke er sprækket. Hvis det er tilfældet, øger du nemlig risikoen for at punktere. Du skal selvfølgelig også være opmærksom på, om der er nok luft i dækkene, idet det ikke er en fornøjelse at køre på halvflade dæk. Og så risikerer du også at ødelægge hjulene ved at gøre det. 

 

Når dine dæk er i orden, skal du tjekke egerne i hjulet og samtidig sørge for, at de ikke er ekset - altså forvredet. Opdager du, at fælgen buler udad, har fordybninger eller andre skader, skal du måske tage forbi din lokale cykelsmed.

 

Sørg for at rense din fælge grundigt og jævnligt - især hvis du har fælgbremser. Det bedste er at tage en blød Muc-Off Svamp med microceller og et godt rengøringsmiddel fra MORGAN BLUE, der aktivt og neutralt rengør. Skur fælgen hele vejen rundt. Du må gerne tage hårdt fat, da gammelt fedt og olie kan sidde godt fast. Vask efterfølgende med rent vand og tør grundigt efter med en blød klud evt. fra Morgan Blue Pro Vedligeholdelses kit for at forebygge rustdannelse.

 

Vedligehold af cyklens gear

De fleste cyklers gear kan indstilles ved at rette de to røde punkter ved baghjulet, så de står ud for hinanden. Det bør du gøre jævnligt for at sikre optimale gearskift. Hjælper det ikke og fortsætter dine gear med at være dårlige eller hakkende, kan du gøre to ting.

 

For det første kan kæden have et stift led. Det kan afhjælpes med Finish Line Olie Ceramic Wet eller en ny kæde. Her skal du være opmærksom på, at en ny kæde ikke nødvendigvis passer med takkerne i kransen - de kan slides til med tiden. Dog anbefales det at skifte både kæde og krans på samme tid for at få det mest optimale resultat.

 

Det kan også være, at tandhjulene i bagskifteren er fyldt op med grus og snavs. Det vil få kæden til at køre besværet og gearet til at hakke. Her hjælper det at rense både tandhjul og kæde med et rengøringsmiddel fra MORGAN BLUE med en blød børste fra Muc-Off.

 

Vedligehold af cyklens kæde

I løbet af året udsættes cykelkæden for vind og vejr, der kan føre til rust. Og hvis ikke der bliver taget højde for fx skiftet mellem vådt og tørt, vil det ske allerede efter få dage, da olien er blevet skyllet væk og har givet fugten mulighed for at arbejde. For at komme problemet til livs anbefales en rengøring af cykelkæden med en separat kæderenser fra FINISH LINE eller en kæderenser monteret på spraydåsen fra Muc-Off. Er en grundig rengøring ikke nødvendig, kan en kæderens være nok. Og der findes forskellige renseprodukter såsom kæderensen fra Morgan Bluesmøremidlet fra FINISH LINE og voksen fra FINISH LINE. Fælles for dem er, at de ikke bare renser cykelkæden. De beskytter også mod snavs, fugt og rust. Smør også jævnligt kæden ind i en våd olie fra Muc-Off, der er modstandsdygtig overfor vand og fugt.

 

Vedligehold af cyklens andre bevægelige dele

I vinterperioden er vejsalt den største synder bag rust, mens det resten af året er regn, vind og vejr. Derfor er det vigtigt at rengøre alle cyklens bevægelige dele. Sørg for at skylle saltet og snavset grundigt af med fx en blød børste fra Muc-Off og brug gerne et rengøringsmiddel fra MORGAN BLUE, der aktivt og neutralt rengør. Du skal være opmærksom på, at du fjerner olie, fedt og andet smørelse lige såvel, som du måske får presset vand ind i kuglelejerne. Tør derfor cyklen grundigt af før du giver den ny smørelse. Slut af med en silikonespray fra MORGAN BLUE på cyklens bevægelige dele. Den lægger en tynd hinde, der effektivt beskytter mod støv, skidt og fugt.

 

Vedligehold af cyklens lås

Oplever du, at din cykellås nogle gange går i baglås, kan det hjælpe at give den en smule Finish Line Olie Ceramic Wet. Det er vigtigt, at du ikke hælder olien ned i låsehovedet, da det kan føre til en fedtet nøgle, der kan plette både bukselomme og taske. Sørg i stedet for dryppe en smule forsigtigt ned i låsehullet - det hul låsepedalen skubbes ind i. Det gøres lettest ved at lægge cyklen ned.

 

Din lokale forhandler står klar til at hjælpe

Har du brug for hjælp til at vedligeholde din cykel, så du sikrer, at den kører bedre, holder i længere tid og ser bedre ud? Så er du velkommen til at besøge en af vores lokale forhandlere. Vi står også altid klar med råd og vejledning.

 

Vi har butikker i hele landet, så hjælpen er aldrig langt væk. Du kan finde din lokale forhandler her.